
Meget af det tabte efter COVID-19 er vundet tilbage
I Willis Towers Watson har vi tidligere skrevet om nedturen på de globale aktiemarkeder som følge af COVID-19. Her får du en kort status med vores forventninger til udviklingen.
I marts måned faldt de økonomiske markeder mellem 20-40 procent, men siden har de globale aktiemarkeder haft et forrygende comeback godt hjulpet på vej af politiske tiltag og centralbankerne, som har tilført markederne likviditet.

Amerikanske aktier er næsten tilbage på niveauet fra før krisen, mens de danske aktier – som følge af finanspolitiske hjælpepakker – nu ligger med et positivt afkast for 2020. Tyske aktier ligger stadig med et minus for året.
Marts 2020 (Da tabet var størst) | 17. juni 2020 | |
---|---|---|
S&P 500 USA | -30,8% | -3,3% |
DAX Tyskland | -36,3% | -9,7% |
OMXC25 Danmark | -21,0% | +7,4% |
Fremtiden er stadig usikker
Her i juni 2020 er der stadig stor usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe. Vi forventer således stadigvæk en stor volatilitet på finansmarkederne i resten af 2020, men vi er forsigtige optimister og tror på, at det er rigtigt at investere sin opsparing, hvis man har en lang investeringshorisont.
Vores forventninger til aktiemarkedet:
• Aktiemarkedet vil fortsat svinge mere end normalt de næste måneder
• Aktier vil give et højre afkast end obligationer set over en længere periode, og derfor bør du have aktier i din opsparing
• Kurstab vil være uundgåeligt i perioder
• Pensionsopsparing har en lang investeringshorisont, og du bør derfor som udgangspunkt fastholde din investeringsprofil
Kontakt rådgiverne i Private Pension Planning, hvis du har spørgsmål vedrørende din opsparing, eller hvis det er lang tid siden, at du har taget stilling til din risikoprofil.
Denne artikel er skrevet af investeringskonsulent Bo Henriksen fra Willis Towers Watson
Læs artiklen: En sort svane har ramt finansmarkederne