Aktiemarkederne verden har oplevet stærkt faldende kurser de seneste uger – primært på grund af corona-krisen, men også olieprisen har presset aktiekurserne i bund. Danske aktier har dog klaret sig bedre end gennemsnittet.

Markedsanalyse

Efter et utroligt flot investeringsår 2019, nåede de fleste globale aktiemarkeder et ’all time high’-niveau i midten af februar 2020.

På det tidspunkt var de første meldinger om corona-virussen nået ud i offentligheden, men man betragtede det stadig som et isoleret kinesisk fænomen. De indledende meldinger indikerede da også, at det var lykkedes at isolere sygdommen til det kinesiske fastland, og at risikoen for en global spredning var meget begrænset.

To måneder senere må vi konstatere, at corona-virussen er en såkaldt ’sort svane’ – en uforudset og stærkt negativ begivenhed, som får alvorlige følger for både menneskeliv og verdensøkonomi.

Den store smittefare har fået flere lande til at lukke grænserne, indføre stramme regler for borgernes bevægelsefrihed og begrænset virksomhedernes mulighed for at drive forretning. Nedlukningen af det globale samfund har nærmest øjeblikkeligt stoppet det økonomiske opsving og har fået de gobale aktiemarkeder til at skælve.

___

Ændring i aktiekurser fra 1. januar til 31. marts 2020

S&P 500 USA – Minus 20,0 procent

DAX Tyskland – Minus 25,0 procent

OMXC20 Danmark – Minus 10,2 procent

Blandt de hårdest ramte sektorer er luftfartsselskaber, restauranter og turistindustri. Da der er stor risiko for, at mange selskaber bliver insolvente som følge af nedlukningen, er bankaktierne også hårdt ramt.

Rescession vurderes nu som helt uundgåligt de fleste steder i verden.

Stabile danske aktier
Den helt eller delvise nedlukning af samfundet har påvirket de globale aktiemarkeder – endda meget negativt – men nogle aktiemarkeder har klaret sig bedre end andre. Det skyldes ikke mindst, at myndighederne i de forskellige lande har valgt meget forskellige strategier for at begrænse spredningen af virussen.

Danske aktier har indtil videre klaret sig bedre end aktierne i mange andre lande. Det kan tilskrives, at vi i Danmark var hurtige til at lukke vores grænser, forbyde større forsamlinger,og samt at der har været en unik politisk vilje til at understøtte det danske erhvervsliv.

Kursudvikling for danske aktier og globale aktier (indeks) – 1. januar til 31. marts 2020

Finanspolitik og pengepolitik

Det har fra starten af stået klart, at finansmarkederne – ja, faktisk hele samfundsøkonomien – har behov for hjælp fra centralbankerne og politikerne for at komme igennem krisen. Direktøren for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, var hurtigt ude at meddele, at man ikke ville sænke renten – fra 0,0 procent til en negativ rente – for at imødegå krisen.

ECB har tilført markedet 120 milliarder euro for at sikre en tilstrækkelig likviditet, men har samtidig udtalt, at det er finanspolitiken – det vil sige politikerne i de enkelt lande – der med lovgivning skal redde markederne.

Flere af de europæiske regeringer – herunder den danske – har fulgt denne opfordring og har stillet løn- og lånegarantier til rådighed for svækkede virksomheder for at undgå massearbejdsløshed. Det er endnu uvist om disse tiltag er tilstrækkelige.

Den amerikanske centrabank, Federal Reserve (FED), forsøger at løse krisen med mere traditionelle pengepolitiske initiativer. FED sænkede 3. marts deres styrerente fra 1,75 procent til 1,25 procent og foretog 15. marts en yderligere nedsættelse til 0,25 procent. Derudover har FED startet et omfattende tilbagekøbsprogram af statsobligationer for at sikre likviditet. De amerikanske politikere fulgte 25. marts op med at vedtage en af historiens største hjælpepakker for at hjælpe de amerikanske forbrugere igennem krisen. Hjælpepakken, som er på utrolige to billioner dollars, fik de amerikanske aktier til at stige cirka 20 procent over tre dage.

Oliepriskrig

De store kursfald på aktiemarkederne som følge af corona er blevet forværret af, at der 8. marts udbrød priskrig på olie mellem Saudi-Arabien og Rusland. Priskrigen skyldes, at forhandlingerne mellem OPEC og Rusland om en reduktion af olieproduktionen brød sammen. OPEC ønsker en reduktion af olieudbuddet, da olieprisen allerede inden corona-krisen var faldet med 15-20 procent siden starten af 2020.

Da der på grund af den globale karatæne er reduceret i flytrafik, biltrafik m.m., er olieprisen faldet yderligere og har mistet cirka 60 procent af værdien siden nytår.

Olieprisen i dollars – 1. januar til 31. marts 2020

En faldende oliepris er godt nyt for forbrugerne, men påvirker aktiemarkederne negativt.

Mange olieproducerende lande – eksempelvis Saudi-Arabien – har brug for en oliepris på cirka 85 dollars for at få dækket deres produktionsomkostninger. En lavere pris vil medføre, at landene sælger ud af deres værdipapirbeholdninger eller direkte går statsbankerot. Det har igen medført store kursfald på olieselskabernes virksomhedsobligationer og aktier.

Vores olierige naboland Norge er ligeledes hårdt ramt. Cirka 20 procent af den norske økonomi er relateret til handel med olie, og den norske krone er derfor styrtdykket mod de fleste valutaer. 100 norske kroner koster i dag cirka 65 danske kroner.

Den nærmeste fremtid

Siden slutningen af marts forlyder det fra officielt kinesisk hold, at antallet af nye smittede er stagneret. De fleste uafhængige analytikerer er dog enige om, at de kinesiske tal skal tages med et vist forbehold, og at det er for tidligt at være alt for optimistisk.

I slutningen af marts er epicentret for corona-virussen flyttet til USA, hvor der fra officielt hold lyder en forventning om, at man i bedste fald kommer til at opleve 200.000 corona-relaterede dødsfald.

I Danmark har isolationsstrategien tilsyneladende virket. Statsminister Mette Frederiksen ser en mulighed for en gradvis åbning af det danske samfund i perioden efter påske og derefter en rolig tilbagevenden til normale tilstande.

Det er endnu for tidligt at vurdere, om dette er realistisk.

bo.henriksen@willistowerswatson.com